Ligniner den "lim", der binder cellulosefibre sammen i træ. Dens navn kommer fra det latinske lignum, som betyder "træ". Lignin tegner sig for omkring 25% til 35% af tørvægten af træ, afhængigt af træsort, og er den næststørste organiske polymer på planeten, efter cellulose selv.
Naturligvis er papirmasse- og papirfremstillingsvirksomheder meget fortrolige med lignin, som er en kompleks tværbundet phenolisk polymer, der skal fjernes fra træ under pulpprocessen, mens de bibeholder intakte cellulosefibre til papirfremstilling. Den dag i dag bruges næsten al lignin, der udskilles i pulpproduktionsprocessen, som et ikke-fossilt brændsel til at brænde i alkaliovne, og den genererede damp og elektricitet bruges til anlægsprocessystemer og lokalsamfund. Forskere har dog været interesseret i at gøre mere med lignin for at finde mere omkostningseffektive anvendelser.
Nu, baseret på flere drivere, der vises næsten samtidig, accelererer tempoet i at søge bredere kommercielle anvendelser af lignin hurtigt. Den måske største drivkraft er forbrugernes og myndighedernes voksende afvisning af traditionelle plastmaterialer. Eller det skyldes adskillige negative egenskaber ved olieafledt plast, herunder deres afhængighed af svindende oliereserver, et stort kulstofaftryk og mangel på biologisk nedbrydelighed.
Lignin er en kompleks polymer udvundet af planter, som findes i cellevæggene i næsten alle landplanter. Lignin, som udgør 20% til 30% af træerne, er et naturligt og tyktflydende klæbemiddel. Den kan kombinere cellulose med hemicellulose, hvilket giver træstivhed og modstandsdygtighed over for nedbrydning. Dette er den største vedvarende kulstofkilde efter cellulose.
Lignin er meget udbredt i bilindustrien, byggeri, belægning, plast, farmaceutiske og andre industrier. Raffineret lignin kan erstatte fossile phenoler i krydsfiner, orienteret spånplade (OSB), finerlamineret tømmer (LVL), papirlamineret og isolerende materialer. Andre potentielle fremtidige anvendelser omfatter kulfiber og kulstof til energilagring.
Med uddybningen af menneskelig forståelse af miljøforurening og ressourcekrise er der blevet rettet mere og mere opmærksomhed mod naturlige polymerers vedvarende og nedbrydelige egenskaber. For at skabe et vedvarende kulstofkredsløb, betragtes lignocellulose, som en vigtig del af planter, som en erstatning for fossile brændstoffer.
Lignocellulose er almindelig i græs, træ, halm og fast affald produceret af det, som hovedsageligt består af cellulose, hemicellulose og lignin. Blandt dem tegner de to første sig for 50-70 %, og strukturen er forholdsvis enkel. Glucose og xylose kan opnås ved at nedbryde cellulose og hemicellulose, som derefter kan omdannes til brændstofethanol, benzin, diol og så videre ved biologisk fermentering eller kemisk katalyse. De resterende 15-30% er lignin med kompleks struktur. Det er en naturlig polymer polymeriseret af tre monomerer, som indeholder ni kulstofatomer, som er meget velegnede som erstatninger for benzin; på samme tid, på grund af deres aromatiske struktur, kan de også bruges til at erstatte phenol til fremstilling af kemiske produkter i bulk, såsom phenolharpiks.
Salgschef: Jessica Shao
Whatsapp: +86 18292830413
E-mail:Sales7@konochemical.com